Om klubben

Sydsjællands køre og rideforening fra 1941

HVAD TILBYDER VI I SYK

Vi holder spring– og dressurstævner min. En gang årligt, med klubmesterskab.

Vi er de første i vores område, der forsøgte os med det nye og populære hobbyhorse, og efterfølgende er kæphestesporten blevet en stor succes, og vi afholder nu flere stævner og cup´s årligt, og har deltaget i Næstved kommunes ”Aktive Feriedage”, og har et stort ønske om at starte undervisning i kæphesteridning op, så snart det er muligt. Hvert år forsøger vi at afholde foredrag om emner relateret til årstiden, så som giftige planter i foråret og fodring af hesten i årstiderne og andre foredrag der er oppe i tiden. Vi afholder også små klubaftener med forskellige emner. Det kan være mønstring af hest, miljø– og agilitytræning, bomtræning, springaftener, ponygames, ringridning og meget mere, er ting vi har afholdt eller som er på tegnebrættet. Vi arbejder os frem til at kunne opnå certificering i nogle af Dansk Rideforbunds Certificerings muligheder. Her er sikkerhed er en del af certificeringen og noget vi i SYK, ikke tager let på. Derudover ligger ”De 17 Verdensmål” os også på sinde og vi har idéer til, hvordan vi kan være en lille del af at gøre verden et bedre sted at være i. Alle er velkomne til vores arrangementer, også selvom de ikke er medlemmer. Vi tror på fællesskab, på tværs af mennesker, interesser og klubber.

Sydsjællands Køre– og Rideforening CVR 29 58 53 26 E-mail: rideklub.syk@gmail.com Web: syk-rideklub.dk Konto nr: 0047 – 4470023649 Mobilpay: 6304 Kontaktperson: Vicky Højager Larsen, Soshøjvej 2, Maglebrænde 4850 Stubbekøbing Tlf.: 22568964 Mail: vickyhoejager@gmail.com

Sydsjællands Køre- og Rideforening (SYK) blev stiftet i 1941, og er en af Danmarks ældste rideklubber. I 2021 fejrede vi 80-års jubilæum og begivenheden blev markeret ved flere jubilæums-arrangementer.

EN ALSIDIG KLUB

Selvom SYK, ligesom andre rideklubber har været igennem en udvikling igennem tiden, så holder vi stadig fast i traditionen, ved at være en alsidig rideklub, med arrangementer for alle. SYK har medlemmer, der spænder helt fra børn, unge, voksne og ældre medlemmer, der har holdt til i klubben siden deres barndom og stadig støtter os, ved at holde fast i deres medlemskab. Vores vision er, at SYK skal være en klub for alle. Hvor der er arrangementer for alle og hvor, hvert medlem, har en stemme. Ligesom vores brede aldersrepræsentantskabet, så rummer SYK også alle medlemmers ridelige niveau. Fra nybegyndere til ryttere med placeringer som distriktsmestre, guldmedaljevinder i Dansk Sports-pony championaterne, flere placeringer i Riders Cup’s landsstævner og vinder af distrikts-ranglisten for pony og hest.

PARARYTTERE

SYK er også medlem af Dansk Handicap Idrætsforbund og har flere pararyttere (Handicaprytter). Vi har bl.a. et medlem, der blev nummer 4 til DM på Broholm og har vundet sølv to gange til Sjællandsmesterskaberne. Dette er et punkt, vi gerne vil gøre mere synligt, så vi kan tiltrække flere pararyttere.

BESTYRELSEN

Vi har altså stor variation i alder og niveau i klubben og derfor skal det arbejdet vi ligger i klubben også tilgodese alle medlemmer, Vi har derfor, hvert vores interesse- og ansvarsområde i bestyrelsen, der holder sig opdateret indenfor spring, dressur, bredden og relevante foredrag. Vi har rigtig mange medlemmer, der ikke går op i ordinær spring og dressur, men går mere op i bredden, og derfor bestræber vi os meget på, også at nå ud til dem, ved at afholde diverse kurser om hestens sundhed og aktiviteter, så som Agility og fælles skovture.

SPONSORER

Vi brænder virkelig for vores arbejde i foreningen og vi ønsker at bringe klubben op på det allerhøjeste niveau og give vores medlemmer den bedste oplevelse af, hvordan det er at være medlem i en alsidig rideklub. Præmier er en stor del af det, der tiltrækker ryttere til stævnerne og her har vi brug for netop jeres hjælp, så vores medlemmer kan få nogle flotte præmier med hjem. Men klubben har lige så hårdt brug for sponsorer til mange andre ting. Det kan være materialer til vores minispringbane, som vi bruger til Hobbyhorse stævner (Kæphestestævner) eller til at bygge en ponygames-bane, samt ringridningsbanen, som vi har et stort ønske om at bygge. Det kan også være maling til vores spring og andet materiale, samt klubtøj, print af flyers og meget andet. I kan sponsorere fødevare til vores bod, eller blomster til at pynte på stævnepladsen eller en buket til en vinder. Præmier som legetøj og kreative artikler, bruger vi til vores kæphestestævner, hvor børnene ikke nødvendigvis har deres egen levende hest. Du er også velkommen til at komme med idéer til, hvordan netop jeres forretning kan støtte SYK på.

HONORERERING

Som sponsor bliver du nævnt på vores hjemme og Facebookside, før og efter et stævne. Vi kan også lægge links op til jeres hjemmeside i opslaget. Sponsorer af materialer og maling til springbaner kan, udover reklame på hjemmesiden og på Facebook, honoreres med dit reklameskilt på banen og/eller et spring malet i netop dit firmas farver. Under stævner reklamerer vi for vores sponsorer, løbende og under præmieoverrækkelsen, samt på opslag på stævnepladsen. Du er velkommen til at aflevere visitkort eller lignende, sammen med dine præmier, så de kan følge med præmien og ud til modtageren. Hver præmie, vi overrækker, har et kort vedhæftet, hvor oplysninger om sponsoren er printet. Der er flere måder, I kan sponsorere til et stævne på. I kan give én eller flere præmier, gavekort, eller kontanter, som vi selv veksler til præmier. I kan også sponsorere en hel klasse, som vi, i samarbejde, udvælger, og få hele klassen opkaldt efter jeres forretning. Der er uendelige muligheder og lige meget, hvad vi har spurgt netop dig om, så er alle sponsorater lige vigtige for os, og lige værdsatte. Hvis I kunne tænke jer at støtte os fast, kan I få et banner med jeres reklame og links til jeres forretning, på vores hjemmeside. Prisen afhænger af den aftale, vi forhandler os frem til. Har du fattet interesse og vil være en støtte af vores dejlige rideklub, så kontakt vores formand Vicky Højager Larsen, på tlf.: 22 56 89 64 eller på mail: vickyhoejager@gmail.com
Tak for jeres tid og interesse! Bestyrelsen Sydsjællands Køre- og Rideforening

Her holder SYK til. (linket åbner med google maps)