I år har vi tilmeldt os projektet Sadel Op til sammenhold gennem DRF og DIF.
I det store og hele går konceptet ud på at de tilmeldte rideklubber over hele landet planlægger og afholder mindst 8 forskellige arrangementer hen over året, for at fange interessen fra ryttere og medlemmer, der har deres hest eller pony stående hjemme eller opstaldet privat og som måske ikke synes at spring- og dressurstævner er det mest interessante, men som alligevel kan bruge en rideklub til fælleskab og hygge, med klubben som facilitator og samlingspunkt.
DIF står for markedsføringen, opslag på klubbernes facebooksider, tilmeldingslinks og sparring med de ansvarlige fra klubben. DRF betaler 😉 Vicky og Maike er tovholdere og du er velkommen til at kontakte en af os, hvis du har spørgsmål
Vi har allerede d 26. april afholdt det første arrangement, nemlig en omgang leg og miljøtræning. Vi havde en del tekniske udfordringer, da alle de tilmeldte klubber skulle gå i luften samme dag. Det skabte lidt forvirring, men alt i alt, havde vi et herligt og godt besøgt arrangement.
Torsdag d. 15. maj kommer Karina fra Stensvedgård Fodersalg og Celletest og holder et oplæg om Celletest af heste.
Tilmelding via link her https://mailchi.mp/dif/celletest
Samt link til hendes hjemmeside www.stensvedgaard.dk/celletest
Derudover har vi en hel masse andre spændende arrangementer de næste mange måneder. Følg med her eller på Facebook og meld dig til Talentkonkurrence, Bagekonkurrence, Fælles ridetur på Feddet og meget andet.
Vi glæder os til at se dig!
Dbh Maike