Sadel op til Sammenhold med DRF og DIF 2

Juli måneds arrangement består af FESTLIGE UDFORDRINGER I SYK 

Søndag d. 5. juli 2025 holder vi Sommerlege – Talentshow og Kagekonkurrence 

Sommerlege 

Alternativ forhindringsbane med mulighed for at deltage med håndhest eller som ridende. Vi sætter ca. 20 forskellige forhindringer og udfordringer op på ridebanen, så der er masser af øvelser at prøve kræfter med. 

Talentshow – Kan du og din hest noget særligt? 

SYK ønsker at sætte fokus på alsidighed og det helt specielle bånd, man kan have med sin hest. Hvad kan du og din hest? Rulle på kommando – Gå spanske skridt eller andre sjove tricks – Er I et hold med et hesteshow, synkrone øvelser, par springning eller? – Så er I oplagte kandidater til Talentkonkurrencen! I princippet er det kun fantasien, der sætter grænserne for deltagelse i konkurrencen. 

Kagekonkurrence 

Samtidig med, at vi vil se nogle dygtige hesteekvipager vise deres talenter, vil vi også gerne se nogle bageglade mennesker vise deres talenter for kagebagning, i en spændende konkurrence. Deltagerne tilmelder og medbringer en kage, som indgår i den store spændende konkurrence, hvor den vil blive bedømt af det store dommerpanel, nemlig tilskuerne – så medbring gerne familie og venner 😉 

Tilmelding til Sommerlege og Talentkonkurrence sker via Go! 

Vi glæder os til at se dig 

Dbh Maike