Datoen er fastlagt og indkaldelsen er udsendt.
Der er fælles spisning inden afholdelse af GF.
INDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING
Tirsdag den 24. februar kl. 19.00
Generalforsamlingen afholdes på Præstø Skole,
Skolevej 15, 4720 Præstø, i fællesrummet i kælderen, lokale 116
Generalforsamlingen er der, hvor medlemmerne drøfter og beslutter klubbens fremtid og her, du har mulighed for at gøre din mening, dine idéer og din stemme gældende. Vi håber at se rigtig mange af klubbens medlemmer.
Der er brug for flere kræfter i bestyrelsen og i vores udvalg, så går du med tanker om, at du gerne vil være med til at løfte klubben og have mere indflydelse, så har du mulighed for at stille op til de bestyrelsesposter, der skal vælges. Har du spørgsmål til, hvad vi laver i bestyrelsen, og hvad det indebærer at være en del af denne, så er du meget velkommen til at kontakte Vicky.
FÆLLESSPISNING
Vi starter aftenen med fællesspisning og bestiller et udvalg af pizzaer. Der koster 65,- at spise med. Vi håber, at du vil komme og hygge dig sammen med os, så vi har endnu mere tid til fællesskabet, inden generalforsamlingen rigtig går i gang. Fællesspisning starter kl. 18.00.
Tilmelding til fællesspisning skal ske inden den 22. februar og sendes til formand@syk-rideklub.dk
Beløbet sendes på mobilepay til 60 24 46 15 (Lena). Tilmeldingen er først gældende når beløbet er modtaget.
Det er selvfølgelig gratis at deltage i selve generalforsamlingen, og der kræves ingen tilmelding.
Bestyrelsen byder på øl, vand, kaffe, te og kage. Kom gerne i god tid, så du kan tanke op med diverse.
Har du forslag, som du ønsker at få behandlet på generalforsamlingen, skal disse være formanden i hænde senest 3 uger før generalforsamlingen. Forslag skal sendes til formand@syk-rideklub.dk. Dagsorden og indkomne forslag kan rekvireres hos formanden herefter.
På bestyrelsens vegne
Vicky Højager Larsen
Formand
Sydsjællands Køre- og Rideforening
Jf. vedtægterne kan oplyses at:
Forslag der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være bestyrelsen i hænde senest 3 uger før generalforsamlingens afholdelse.
Dagsorden og eventuelt indkommende forslag, kan rekvireres hos formanden.
Medlemmer af SYK over 18 år har stemmeret og er valgbare til bestyrelsen, såfremt de har været medlem af klubben i mindst 1 måned og har betalt kontingent.
Yderligere oplysninger kan ses i vedtægterne, som er at finde på hjemmesiden.