Mønstringskursus

Mønstringskursus

Efter forespørgsel fra medlemmer, har SYK valgt at afholde kursus i mønstring den 22.maj kl 18.00 på Maglebjerg Ridecenter. På dagen vil du få forklaret mønstringens principper og lære at navigere din hest på både trekantsbane og lige linje. Ved mønstring fremviser du din hest på bedste vis. ...

Hvad kan man bruge mønstring til?
Mønstring bruges blandt andet ved kåringer og på dyrskuer, til at bedømme hestens eksteriør og gangarter.

Men min hest har ikke stamtavle, hvad skal jeg så bruge det til?
Ved sygdom og skader, kan du, af dyrlægen, blive bedt om at mønstre din hest, for at denne kan observere taktfasthed og diagnosticere halthed. På trods af, at din hest ikke er renracet, har du mulighed for at deltage i arrangementer som Store Hestedag og i gennem 4H i, hvor du også kan mønstre og få din hest bedømt.

Derudover er mønstring sjovt og en anden måde at træne og være sammen med din hest på, fra jorden. Det kræver lydighed og I skal lære at samarbejde. Så der er mange grunde til at lære mønstring og om ikke andet, så kommer I ud og bliver udfordret, hesten kommer ud blandt andre heste, og du møder andre mennesker.

Tilmelding
Arrangementet koster 50,- for SYK medlemmer og 75,- for ikke medlemmer. Har du ikke facilitetskort er der en merudgift på 50,-, der lægges oveni beløbet. Tilmelding skal ske på mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., hvor følgende oplyses. Navn på deltager Er du medlem og har du facilitetskort? Deltagers alder Hestens navn Kursusgebyret indbetales enten på mobilepay på 63048, eller via bankoverførsel til kontonummer 0047 - 4470023649

Praktisk information
Det er et krav at bære ridehjelm under arrangement og i al omgang med heste. Klæd dig efter vejret. Gode sko at løbe i, er at foretrække Medbring lang pisk. Husk egen forplejning. Korrekt mønstringstøj er hvide bukser, hvid bluse/skjorte eller avlsforbunds farver, hvid pisk, hvide handsker og hvide sko. Dette er IKKE et krav på dagen.

Vi glæder os til en hyggelig aften

Du er her: Home Aktiviteter Mønstringskursus